Sandt eller falskt om herpes

Sandt eller falskt om herpes

Der findes mange myter om forkølelsessår. Om hvordan de opstår, om hvad man kan gøre ved dem, og om de har forbindelse med andre sygdomme. Jeg har her valgt fem af myterne, hvoraf nogle faktisk ikke er myter, men har en snert af sandhed i sig.

Myte 1: Tandpasta kan bekæmpe udbrud af forkølelsessår
Fakta: Nogen mener, at et lag tandpasta på forkølelsessåret, får det til at forsvinde. Det passer ikke helt, men tandpasta har antibakterielle egenskaber, og kan dermed være med til at rense og udtørre såret. Men tør hud sprækker let. Dermed bliver huden ekstra følsom overfor nye angreb af forkølelsessår. Man bør hellere ty til en plejende creme fx Spirularin HS, der virker anticeptisk og minimerer risikoen for sårskorper på læberne.

Myte 2: Citron og hvidløg lindrer udbrud af forkølelsessår
Fakta: Det er til dels rigtigt, at fødevarer som citron og hvidløg styrker dit immunforsvar og dermed hjælper mod forkølelsessår. Men det gælder kun, hvis de er en del af din kost. Du skal ikke smøre dem på huden.

Myte 3: Herpes øger risikoen for Alzheimer
Fakta: Der er tilsyneladende noget om snakken. En gruppe forskere fra Umeå Universitet i Sverige har i en befolkningsundersøgelse påvist, at reaktiveret herpesinfektion fordobler risikoen for, at man på et senere tidspunkt udvikler Alzheimer sygdommen.

Myte 4: Forkølelsessår smitter kun, når der er hul på blærerne
Fakta: Sandheden er, at forkølelsessår smitter fra det allerførste ubehag omkring læberne, og helt indtil der er dannet skorpe på hele såret. Såret skal helst være fuldstændig helet, før man kan være sikker på, at smitten ikke overføres. Men det er korrekt, at smittefaren er størst, når der er opstået blærer, og når blærerne er bristet.

Myte 5: Når forkølelsessår er i udbrud hjælper intet
Fakta: Det passer ikke. Der findes en række produkter som har en dokumenteret virkning bl.a. Spirularin HS. Det er klinisk bevist, at denne antivirus creme kan hjælpe med at hele forkølelsessår og pleje og beskytte huden mod nye angreb.