Vorter på hænder og fødder er forårsaget af en virus

Vorter på hænder og fødder er forårsaget af en virus – eller rettere af mange forskellige vira.

Der findes over 60 vira, som alle kan forårsage vorter på hænder og fødder. Det er typisk børn, der rammes af vorter. Men voksne kan også få vorter – dog i sjældnere tilfælde.

Årsag: Vortevirus er meget smitsom og smitter ved berøring af vorten eller af afstødte hudceller. Hvis man i forvejen har småsprækker eller rifter på fødderne, er huden særlig sårbar overfor vortevirus. Vortevirus kan også smitte indirekte via fx fliser i svømmehaller eller ved pool-områder. Våd hud er desuden mere modtagelig for virus end tør hud, så det er en god idé at beskytte huden, hvis man skal bade i pool eller svømmehal.

Nogle er mere modtagelige for smitte end andre. I grupper af børn, der færdes i de samme bruse- og omklædningsrum, og hvor alle er udsat for den samme smitte, vil nogen ofte blive smittet, men andre aldrig udvikler vorter. I øvrigt skal man være opmærksom på, at der kan gå flere måneder, fra man er smittet, til virussen bryder ud og viser sig som vorter.

Symptomer: Vorter på hænderne ser anderledes ud, end vorter på fødderne. Vorter på hænderne sidder typisk omkring neglene og på fingrene. De ligner lidt overfladen på et blomkålshoved.

På fødderne er det derimod flade områder af hård hud med et blødt område i midten. Der kan være nogle sorte prikker i det bløde område. De sidder typisk på fodens flade områder fx under fodballerne. Fodvorter er ofte ømme og generende, når man skal stå eller gå i længere tid.

Behandling: Hvis man er tålmodig, vil de fleste vorter før eller siden forsvinde af sig selv. Men der kan gå flere år, før de forsvinder, og da de jo både er meget smitsomme og kan være ømme og generende, handler det om at komme af med dem så hurtigt som muligt. Lægen kan fryse, ætse eller skære vorten væk. Men der findes også mildere metoder.

Spirularin VS kan fås i håndkøb og virker ved at regenerere de sunde hudceller omkring det angrebne område, så vorten efterhånden skubbes ud. Spirularin VS forhindrer samtidig virussen i at sprede sig, så smittefaren standses. Algeekstraktet i Spirularin VS beskytter og plejer desuden den vortefølsomme hud mod nye angreb, fordi de nærende ekstrakter fra bl.a. birkebark og rosmarin har en antiseptisk virkning.

Obs! Lad være med selv at pille, bide eller skære i vorterne. Hvis de begynder at bløde, spredes smitten hurtigt.